Urinvejene består af urinledere, urinblære og urinrør. Blærens opgave er at samle urin og tømme den, når blæren bliver fuld. Urinblærens væg er elastisk og udvides, efterhånden som blæren fyldes med urin fra nyrerne. Der, hvor urinblæren overgår til urinrøret, findes muskler, der lukker sig, så urinen ikke løber ud af sig selv.
Når urinblæren begynder at blive fuld sender blæren signaler til hjernen om, at det er tid til at tømme sig, og man føler vandladningstrang. Normalt kan man holde sig, indtil man får mulighed for at gå på toilettet. Når man så går på toilettet og beslutter sig for at lade vandet, sendes et signal fra hjernen til blæren om, at den skal trække sig sammen. Den ydre muskel slapper af, og man kan tisse. Derefter lukkes urinrøret.
Vandladning kan derfor opdeles i to faser: lagringsfasen, hvor blæren fyldes og holder på urinen, og tømningsfasen, hvor blæren tømmes1. Patienter med vandladningsgener kan have udfordringer i én af faserne eller i begge. Derudover kan man også opleve gener efter endt vandladning2.
De tre artikler nedenfor tager hver sit tema op.
Referencer
